DARE TO EAT

  Kvinder skal råbe hurra for kriblende dyr i køkkenet   Da jeg blev forelsket i insekter for otte år siden, var det ikke i den danske ørentvist - Nej, det var stegte afrikanske græshopper, som jeg på daværende tidspunkt spiste dagligt hos den lokale familie, jeg boede hos. Det var i landsbyen Mkuu i Tanzania, jeg først opdagede det lille væsens store potentiale. Ikke mindst fordi de er et bæredygtigt og velsmagende alternativ til kød, men lige så meget fordi de gemmer på en guldgrube af næringsstoffer.   Blodmangel fikset af græshopper   Dengang, for otte år siden, da jeg boede i Tanzania, havde jeg allerede været vegetar i tre år. Selvom man som vegetar spiser fornuftigt, kan det være svært at hente vitamin-B12 gennem planteverdenen, og mit blod var der mangel på, fordi jeg ikke fik nok jern. Efter seks måneder i Afrika var mit blodtal og B12-niveau utroligt nok så højt, at min læge troede, jeg var begyndt at spise røde bøffer. Det var græshoppernes fortjeneste, blev jeg klar over, og blev hurtigt betaget af spiselige insekter. Interessen udviklede sig til en levevej, da jeg kort tid efter begyndte min uddannelse som Cand.Scient i Agricultural Development på Københavns Universitet og Cornell University.   Kvindernes krybende redning   Under mit speciale brugte jeg fire måneder på at studere spiselige insekter i Kenya. Her er termitter en delikatesse, som sælges af landsbyboerne til tre gange prisen på kød på byernes marked. Mens jeg undersøgte, hvordan termithøsten påvirker landsbyernes livscyklus, fandt jeg blandt andet ud af, at kenyanske kvinder som i mange andre afrikanske lande, ikke har rettigheder til landarealer, og det betyder også, at kvinder ikke råder over penge i hjemmet. Men indsamling og salg af termitter, gjorde det muligt for dem at tjene penge til deres børns skolegang. Selvom indkomsten fra termitterne er uundværligt for mange kvinder, gemmer de altid en smule insekter til sig selv. En lille håndfuld om dagen, nærmere bestemt, spiste kvinderne, mens de var gravide, da de vidste, det var vigtigt for fosteret. De vidste ikke hvorfor, men de vidste, at det virkede. Det er en gammel viden, som ikke forklares i vitaminer og mineraler, men som alligevel var fakta for kenyanerne.                                                                                                                           Gammel sundhedsviden der virker   Heldigvis for de gravide kvinder var det mere end en tommelfingerregel og der er mange gode grunde til hvorfor gravide kvinder bør spise insekter. Insekter indeholder gennemsnitligt tre gange mere jern og 12 gange mere zink og B12 end rødt kød. Vi kan få dækket vores behov for proteiner, omega-3 og 6 fedtsyrer, vitaminer og mineraler meget grønnere gennem insekter end kød. Ved graviditet er alle disse næringsstoffer essentielle, og man har brug for mere  jern  end normalt, da en øget blodmængde sørger for, at nok blod strømmer gennem moderkagen med næringsstoffer til barnet.   Insekter kræver få ressourcer   Ingen behøver efterhånden en lektion i, hvor slemt kødindustrien er for vores miljø. De fleste har også hørt, at spiselige insekter er noget så fluffy som 'bæredygtige'. Men hvis der er noget, der virkelig kan leve op til dette begreb, så er det faktisk spiselige insekter. Kort sagt, så kræver insekter lige over 1 kg foder, for at vokse 1 kilo. Hvorimod en ko skal have 12 kilo foder for at vokse 1 kilo. Insekter er dermed mere effektive til at omdanne foder til protein. Derudover bruger de 2000 gange mindre vand under produktion og udleder 100 gange mindre drivhusgasser.   Dare to Eat sætter insekter på danskernes menu   Alt dette og meget mere, er forskningsbaseret viden, jeg gennem mine studier af spiselige insekter har opnået. Og jeg skal lede meget langt efter ulemperne ved at spise de små kryb. Derfor er jeg helt fast besluttet på, at vi skal i gang med at spise insekter i Vesten, og mit første skridt på vejen er virksomheden Dare to Eat. Sammen med Jessica Buhl-Nielsen står jeg bag denne grønne virksomhed, og som navnet antyder, handler vores virksomhed om at spise noget – som muligvis er lidt udfordrende for de fleste. Dare to Eat udvikler fødevarer med insekter til det vestlige marked. Vi er gået sammen om en fælles mission: at lave attraktive og lækre produkter med insekter, for at skabe en mere bæredygtig og sund fødevarekultur.  Vores første skridt på vejen har været vores såkaldte Dare Squares, som er en sund lille snack lavet på økologiske dadler, nødder, kakao og boosted med insektmel, som giver den en fantastisk næringsværdi.  Planerne for den nærmeste fremtid er at udvikle endnu flere produkter med denne superfood ingrediens, som er nemme at integrere vores dagligdag.  Insekterne har sådan et stort potentiale for ernæringen og klimaet, at vi simpelthen ikke kan holde os fra at dele dem med verden.  Xoxo Malena Co-founder

Kvinder skal råbe hurra for kriblende dyr i køkkenet

Da jeg blev forelsket i insekter for otte år siden, var det ikke i den danske ørentvist - Nej, det var stegte afrikanske græshopper, som jeg på daværende tidspunkt spiste dagligt hos den lokale familie, jeg boede hos. Det var i landsbyen Mkuu i Tanzania, jeg først opdagede det lille væsens store potentiale. Ikke mindst fordi de er et bæredygtigt og velsmagende alternativ til kød, men lige så meget fordi de gemmer på en guldgrube af næringsstoffer.

Blodmangel fikset af græshopper

Dengang, for otte år siden, da jeg boede i Tanzania, havde jeg allerede været vegetar i tre år. Selvom man som vegetar spiser fornuftigt, kan det være svært at hente vitamin-B12 gennem planteverdenen, og mit blod var der mangel på, fordi jeg ikke fik nok jern. Efter seks måneder i Afrika var mit blodtal og B12-niveau utroligt nok så højt, at min læge troede, jeg var begyndt at spise røde bøffer. Det var græshoppernes fortjeneste, blev jeg klar over, og blev hurtigt betaget af spiselige insekter. Interessen udviklede sig til en levevej, da jeg kort tid efter begyndte min uddannelse som Cand.Scient i Agricultural Development på Københavns Universitet og Cornell University.

Kvindernes krybende redning

Under mit speciale brugte jeg fire måneder på at studere spiselige insekter i Kenya. Her er termitter en delikatesse, som sælges af landsbyboerne til tre gange prisen på kød på byernes marked. Mens jeg undersøgte, hvordan termithøsten påvirker landsbyernes livscyklus, fandt jeg blandt andet ud af, at kenyanske kvinder som i mange andre afrikanske lande, ikke har rettigheder til landarealer, og det betyder også, at kvinder ikke råder over penge i hjemmet. Men indsamling og salg af termitter, gjorde det muligt for dem at tjene penge til deres børns skolegang. Selvom indkomsten fra termitterne er uundværligt for mange kvinder, gemmer de altid en smule insekter til sig selv. En lille håndfuld om dagen, nærmere bestemt, spiste kvinderne, mens de var gravide, da de vidste, det var vigtigt for fosteret. De vidste ikke hvorfor, men de vidste, at det virkede. Det er en gammel viden, som ikke forklares i vitaminer og mineraler, men som alligevel var fakta for kenyanerne.                                                                                                                        

Gammel sundhedsviden der virker

Heldigvis for de gravide kvinder var det mere end en tommelfingerregel og der er mange gode grunde til hvorfor gravide kvinder bør spise insekter. Insekter indeholder gennemsnitligt tre gange mere jern og 12 gange mere zink og B12 end rødt kød. Vi kan få dækket vores behov for proteiner, omega-3 og 6 fedtsyrer, vitaminer og mineraler meget grønnere gennem insekter end kød. Ved graviditet er alle disse næringsstoffer essentielle, og man har brug for mere jern end normalt, da en øget blodmængde sørger for, at nok blod strømmer gennem moderkagen med næringsstoffer til barnet.

Insekter kræver få ressourcer

Ingen behøver efterhånden en lektion i, hvor slemt kødindustrien er for vores miljø. De fleste har også hørt, at spiselige insekter er noget så fluffy som 'bæredygtige'. Men hvis der er noget, der virkelig kan leve op til dette begreb, så er det faktisk spiselige insekter. Kort sagt, så kræver insekter lige over 1 kg foder, for at vokse 1 kilo. Hvorimod en ko skal have 12 kilo foder for at vokse 1 kilo. Insekter er dermed mere effektive til at omdanne foder til protein. Derudover bruger de 2000 gange mindre vand under produktion og udleder 100 gange mindre drivhusgasser.

Dare to Eat sætter insekter på danskernes menu

Alt dette og meget mere, er forskningsbaseret viden, jeg gennem mine studier af spiselige insekter har opnået. Og jeg skal lede meget langt efter ulemperne ved at spise de små kryb. Derfor er jeg helt fast besluttet på, at vi skal i gang med at spise insekter i Vesten, og mit første skridt på vejen er virksomheden Dare to Eat. Sammen med Jessica Buhl-Nielsen står jeg bag denne grønne virksomhed, og som navnet antyder, handler vores virksomhed om at spise noget – som muligvis er lidt udfordrende for de fleste. Dare to Eat udvikler fødevarer med insekter til det vestlige marked. Vi er gået sammen om en fælles mission: at lave attraktive og lækre produkter med insekter, for at skabe en mere bæredygtig og sund fødevarekultur.

Vores første skridt på vejen har været vores såkaldte Dare Squares, som er en sund lille snack lavet på økologiske dadler, nødder, kakao og boosted med insektmel, som giver den en fantastisk næringsværdi.

Planerne for den nærmeste fremtid er at udvikle endnu flere produkter med denne superfood ingrediens, som er nemme at integrere vores dagligdag.

Insekterne har sådan et stort potentiale for ernæringen og klimaet, at vi simpelthen ikke kan holde os fra at dele dem med verden.

Xoxo Malena Co-founder

Bob Boxy